Sikkerhedshjelme
Sikkerhedshjelme, CE-mærket iht. EN 397, er beregnet til at beskytte brugerens hoved mod skader fra faldende genstande. I princippet skal hjelme kunne modstå et slag, men også absorbere faldkraften, så mindst mulig kraft forplanter sig til hoved og krop. Minimumskravene til hjelme er altså: En vis styrkeog stødabsorberingsevne, når de anvendes i temperaturer fra -10°C til +50°C. Visse arbejdsområder kan have behov for yderligere krav til hjelmenes beskaffenhed, derfor kan sikkerhedshjelme gennemgå tillægsafprøvninger over for stærk kulde ned til -20°C eller -30°C, stærk varme op til +150°C, elektrisk påvirkning op til 440 V, stænk fra varme metaller (MM) og
sidst, men ikke mindst, hjelmens sidestivhedsevne (LD).